1: IntroduktionDette afsnit handler om forberedelsen til din Designtænkningsproces.
Du skal vide, at Designtænkning ikke er en metode, men en proces, der integrerer mange forskellige metoder for at nå frem til de bedst mulige løsninger på de problemer, vi ønsker at løse.
I dette afsnit lærer du, hvordan du forbereder dit team og dig selv som facilitator på den kommende opgave. Du får en liste over nyttige værktøjer og materialer, du kan bruge, og sidst men ikke mindst lærer du, hvordan du skal anskue udfordringen for din Designtænkningsproces.
Lad os komme i gang...
Facilitatorerne skal være fortrolige med Designtænkningsprocessen. Det anbefales at have 1 facilitator pr. team (dvs. med 15 workshopdeltagere: 3 facilitatorer til 3 teams). Den overordnede facilitator kan være én af dem. Facilitatorteamet bør forberede hele processen sammen og definere fælles regler.
Forskellige faser og metoder i designtænkningsprocessen kræver forskellige funktionalitet af arbejdsrummet. Teamet har fx brug for masser af plads, når de samler og dokumenterer deres data i fasen Sammenfatning, mens de har andre behov, når de laver prototyper og tester. Det er en hjælp at skabe et fleksibelt arbejdsrum, som giver teamet mulighed for at bruge det på forskellige måder og ændre opsætning af rummet. En måde at skabe gode arbejdsbetingelser er ved at have et arbejdsrum med mobile møbler på hjul og med masser af tomme vægge, der kan bruges i arbejdet. Teamet skal have det komfortabelt med at bruge rummet, som der er brug for det.
Vær klar og tydelig på forhånd om, hvor mange workshopsessioner de forventes at deltage i, og hvad der forventes af dem ud over disse sessioner. Planlæg det, og skriv det ned, så der ikke kommer nogen overraskelser.
Hvad vil der ske med resultaterne? Hvad er forventningerne fra interessenterne? I hvilken ramme er processen indlejret? Tag dig tid til at tale om disse spørgsmål med teamet, og sørg for at give tilstrækkelig kontekst.
De følgende redskaber og materialer anbefales af erfarne ”designtænkere”. De er anbefalede, men ikke absolutter, brugerne kan ændre dem i forhold til behov og ressourcer.
Tidsafgrænsninger giver teamet mulighed for at arbejde dedikeret inden for et givet tidsrum. Ved at afsætte en begrænset mængde tid til en specifik opgave hjælpes vi til at fokusere, og det stopper os i at komme ind i endeløse diskussioner. En Time Timer er et fantastisk værktøj til at hjælpe os med at afgrænse tiden. Den fås som en fysisk Time Timer og kan downloades som app.
Det er helt almindeligt at bruge sticky notes i designtænkning. I kraft af deres fleksibilitet er de et fantastisk redskab. Når de er sat op på væggen, kan de flyttes rundt, grupperes, farvekodes, dokumenteres, gives videre eller fjernes. Det er bedre at have for mange end for få. Det er vigtigt, at alle sticky notes er lette at læse (korte, kapitæler og/eller visuelle forklaringer).
Der er som minimum brug for to størrelser: Store whiteboard markers og flip-over markers i forskellige farver og mindre markers til at skrive på sticky notes. Sørg for, at du har nok til alle deltagerne, og at de har en bred spids.
Med store ark papir kan du forvandle væggen til et lærred, som der kan arbejdes og tegnes på. Du kan forberede rammer og skabeloner til teamarbejde i forvejen, så du har dem ved hånden i løbet af workshoppen. Og du kan let rulle dem sammen efter workshoppen og ”gemme” det, som teamet har arbejdet med.
Gonger og klokker bruges til at signalere afslutningen på en arbejdssession. De er afgørende for at sikre, at flere teams er synkroniserede i arbejdsprocesserne. Samtidig er de et diskret signal til deltagerne om at fjerne deres fokus fra teamarbejdet.
Musik gør underværker, særligt i en fase som idégenerering. Sørg for at have en lille højttaler ved hånden, så du kan spille nogle bløde, optimistiske toner. Vær dog også opmærksom på, at det nogle gange kan være overvældende at have baggrundsmusik og teams, der taler højt. Det kan stresse nogle deltagere. Så, vær opmærksom på, hvornår og hvilken musik du spiller.
Hvilke materialer du har brug for, afhænger meget af, hvilken udfordring der arbejdes med. Hvidt papir og papkasser er altid godt at have. Piberensere, tape, gamle blade, elastikker, aluminiumsfolie, sakse, lim og lego er også altid godt at have.
Tryk på CC-knappen på videoen for at få undertekster
Med et mangfoldigt team skabes der mulighed for et væld af forskellige idéer, perspektiver og tilgange. Ved at arbejde med tværfaglige teams udvider du horisonten og skaber en bredere vifte af tanker og idéer.
Når du sammensætter et Designtænknings-team, bør du overveje følgende:
At arbejde med designtænkning er anderledes end de sædvanlige arbejdsmetoder. Før du begynder, skal du briefe dine deltagere og/eller teammedlemmer grundigt. Hvis de er fortrolige med designtænkning, så del din planlægning med dem, så der etableres en fælles forståelse af processen og dens omfang. Hvis dine deltagere ikke kender til Designtænkning, er det vigtigt at briefe dem om, hvorfor du ønsker at arbejde med denne proces.
Sæt tonen for projektet ved at være åben og legende, men struktureret. Skab samarbejde og åbenhed fra begyndelsen med et længere check-in, hvor alle teammedlemmer præsenterer deres baggrund og deler deres forventninger og ønsker.
Som team er det værdifuldt at begynde hver arbejdsdag/-session med en ”tjek ind”, hvor hvert teammedlem kan dele præcis det, han/hun ønsker at dele. Det kan være ved at dele noget personligt, men også ved at dele forventninger og ”to-dos” for dagen. Tjek ind som værktøj hjælper til at skabe et trygt rum og skaber empati i teamet. Ved at vide hvad de andre teammedlemmer føler, og ved at forstå deres forventninger til dagen, vil man komme tættere som gruppe og undgå konflikter.
Ved arbejdsdagens/-sessionens afslutning kan I afslutte med en ”tjek ud”. Del, hvordan det er gået for jer, reflekter over jeres forventninger og opstil to-dos for de næste trin. Ved at bruge det værktøj vil I skabe et fælles sprog og en fælles vej.
Designtænkningsudfordringen er en sætning, der danner udgangspunkt for teamets arbejde. At udvikle og formulere jeres udfordring er en vigtig del af designtænkningsprocessen og skal aldrig undervurderes. Jeres udfordring giver rammen og retningen for jeres projekt og skal derfor gennemtænkes godt og være præcist formuleret.
Den ideelle Designtænkningsudfordring:
Den typiske struktur for en Designtænkningsudfordring:
Tryk på CC-knappen på videoen for at få undertekster
Afhængigt af hvor meget tid I har til jeres proces, ønsker I måske at tilpasse omfanget af jeres udfordring:
Konkrete problemer
Udfordringer af mere konkret karakter egner sig bedre til små processer. Et konkret problem er karakteriseret ved, at det kun omhandler én specifik målgruppe, har en hel specifik kontekst og har få eller ensartede problemområder og kun retter sig mod begrænsede behov. Det er derfor nemmere at kontrollere og forudsige, men udfordringen kan også være mindre interessant for teamet og kan komme til at stå i vejen for forandring på grund af dets afgrænsning.
Komplekse problemer
En meget åben udfordring derimod åbner en bredere kontekst og en mængde problemer og behov. En åben udfordring egner sig derfor bedre til længere projekter, der har som formål at opdage ukendte behov og muligheder. De giver plads til flere innovative idéer og tanker. Ulempen er dog, at det er vanskeligt at lede projektet, og at der er risiko for at overbebyrde teamet.
Besøg case-historierne
For at få eksempler på forskellige problemer og dermed forskellige typer Designtænkningsudfordringer kan du besøge Case story-beskrivelserne med konkrete Designtænkningsprocesser implementeret inden for følgende områder:
Du er nu klar til at kigge nærmere på din egen Designtænkningsproces.
I det næste modul vil du blive introduceret til de forskellige faser i Designtænkning:
Gå til kurset her: Designtænkningsprocessen
 |
Congratulations |  |
| Exercise | Result | Your answer | Correct answer |
Vifin Course Creator